Andre surbundsplanter
Arctostaphylos uva-ursi, melbærris Lav, stedsegrøn dværgbusk, der vokser adskillige steder i Nordeuropa, herunder også i jyske hedeområder. Små, klokkeformede, hvide blomster med sart rosa strøg i maj, efterfulgt af små, røde bær. Ca. 30 x 50 cm.
Cornus canadensis. Hvide "blomster" maj – juni. Selve blomsten, der er ganske lille med mørke støvdragere, omgives af store, hvide bægerblade. Røde bær, der dog sjældent sættes i større mængder. God, bunddækkende skovbundsplante til skyggede områder.
Daboecia cantabrica, irsk lyng. Stedsegrøn dværgbusk hvis naturlige voksesteder er den nordvestlige del af Spanien og Portugal, sydvestlige del af Frankrig og endelig et område i Irland. Blomsterne er normalt lys rødviolette og blomstringstiden strækker sig fra midsommer til hen på efteråret. Ca. 4o x 50 cm. Da arten og sorterne herfra ikke er helt hårdføre i Danmark, tilrådes dækning med granris eller lignende, når vintervejret sætter ind med barfrost og stærk sol.
Daboecia cantabrica ‘Alba’. Hvide blomster juni – okt. Mørkegrønt, skinnende løv. Ca. 40 x 70 cm
Daboecia cantabrica ‘Amelie’. Store blomster med varm, gammel-rosa farve juli – oktober. ca. 30 x 50 cm. K. Kramer, Tyskland
Daboecia cantabrica ‘Arielle’. Meget store, magentarøde blomster juli – okt. Mørkegrønt løv. Ca. 30 x 50 cm. K. Kramer, Tyskland 1995.
Daboecia cantabrica ‘Vanessa’. Store, violette blomster juli – oktober. Ca. 30 – 50 cm. K. Kramer, Tyskland.
Daboecia x scotica. Irsk lyng tilhørende denne gruppe er hybrider mellem den sarte daboecia azorica fra Azorerne og d. cantabrica. De første hybrider af denne type blev fundet i engelske haver omkr. 1940, hvor de 2 arter voksede side om side. Siden er der i tidens løb helt bevidst lavet lignende krydsninger, hvoraf nogle findes i vort sortiment. For at undgå alvorlige vinterskader tilrådes, at også disse sorter af irsk lyng vinterdækkes.
Daboecia x scotica ‘Goscote’. Mørk rubinrøde blomster juli – nov. Mørkegrønt løv. Ca. 30 x 50 cm. Frøplante fra daboecia x scotica ‘William Buchanan’, fundet af D. Cox, Goscote Nurseries, England, 1974.
Daboecia x scotica ‘William Buchanan’. Karminrøde blomster fra mid-sommer til hen i oktober. Bred vækst, ca. 30 x 50 cm. Frøplante fundet af William Buchanan, Bearsden, Scotland.
Empetrum nigrum, revling. Lav, stedsegrøn, lynglignende plante, der er udbredt på den tempererede og arktiske del af kloden, herunder også danske heder og højmoser. Stiller samme krav til jordbunden som lyng. Ganske små, enkeltstillede, røde blomster i bladhjørnerne, april – maj. Noget større, ca. 5 mm, sorte bær uden synderlig smag (sortbær, krækkebær). Planten har normalt særbo. Ca. 10 cm. høj. Velegnet som bunddække i lysere dele af rhododendronbedet.
Empetrum nigrum ‘Bernstein’. Hunlig klon med lysende gult sommerløv, der efterår og vinter skifter til orange og bronzefarvede nuancer. Flad, krybende vækst. Fundet på øen Sild, Westermann, Tyskland.
Empetrum nigrum ‘Irland’. Revling med grønt løv. Mere kompakt end sædvanlige form. Krybende vækst.
Empetrum nigrum ‘Zitronella’. Hanlig klon, der vokser mere kompakt end arten i øvrigt. Ca. 10 cm. høj. Citrongult sommerløv, bronzefarvet vinterløv. Fundet på Sild, H. Hachmann, Tyskland, 1996
Gaultheria miqueliana. Små hvide blomster i maj. Senere op til 10 mm store, snehvide, dekorative bær. Stedsegrøn med blanke, skinnende blade, der i vintertiden ofte får et rødligt skær. Breder sig ved udløbere. Ca. 15 cm. høj. Hårdfør. Smuk bunddækkeplante mellem lidt større rhododendron. Stammer fra Japan.
Gaultheria procumbens. 5-8 mm lange, hvide, klokkeformede blomster maj – juni. Ofte også lettere blomstring sidst på sommeren. 5 – 10 mm store, skinnende, klart røde bær. Mørkegrønne, læderagtige, skinnende blade. Nyvæksten ofte kobberfarvet. Breder sig ved udløbere. Ca. 10 cm. høj. Meget smuk bunddækkeplante mellem lidt større rhododendron. Hårdfør. Stammer fra Nordamerika.
Gaultheria shallon. Hvide blomster i ret store klaser, maj – juni. Læderagtige blade med mat overside. Sortrøde bær. Kraftig vækst, op til 50 cm. Løvet efterspurgt til dekorationsbrug. Vestlige Nordamerika.
Vaccinium vitis-idaea, tyttebær. 5 – 30 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med stor udbredelse på den nordlige halvkugle, herunder også på danske hedearealer. Endestillede, tætte klaser med hvidlige til svagt rosa blomster i maj – juni. Senere smukke, stærkt røde bær. Breder sig ved underjordiske udløbere. Velegnet i den solrige del af surbundsbedet mellem lidt større rhododendron. Hårdfør.
Vaccinium vitis-idaea ‘Koralle’. Mere moderat voksende form, der i langt mindre grad breder sig ved underjordiske udløbere. Aflange, omvendt ægformede blade. Ud over forårsblomstringen har den også tit en mere beskeden blomstring i august – september. Rigelig bærsætning. Ca. 25 cm høj.
Vaccinium vitis-idaea ‘Red Pearl’. Form med kraftig vækst og store, næsten runde blade. Ca. 35 cm. Breder sig hurtigt ved udløbere. Bærrene op til 12 mm store.
Vaccinium vitis-idaea var. minus. Varieteten er en alpin form af den almindelige tyttebær, og i kultur eksisterer flere forskellige kloner, der alle er smukke, stedsegrønne dværgplanter, der sjældent bliver højere end 5 cm. Nogle er flinke til at blomstre og sætte bær, andre er mere beskedne i så henseende.
Vaccinium myrtillus, blåbær. Velkendt som bundvegetation på sur bund i lyse skovområder i en stor del af Norden. Løvfældende dværgbusk med rødviolette, krukkeformede blomster i maj, efterfulgt af mørkeblå, duggede, velsmagende bær.
Vaccinium uliginosum, mosebølle. Løvfældende surbundsplante med udbredelsesområde på hede- og mosearealer i det meste af Skandinavien. Gullighvide blomster. Blå, duggede bær. Blågrønne, omvendt ægformede, tydeligt nervede blade, der får smukke høstfarver.
Vaccinium macrocarpon, tranebær. Stedsegrøn, helt krybende og tæppe-dannende dværgbusk fra østlige Nordamerika. Turban-formede, lys rosa, nikkende blomster juni – august. Senere 1-2 cm store, røde, syrlige bær, der ofte bæres i rigelige mængder på lidt ældre planter. Trives godt på såvel meget fugtig bund (f. eks. omkring et bassin), som i et almindeligt, solrigt surbundsbed. Hårdfør under danske forhold.
Vaccinium macrocarpon ‘Big Pearl’. Storfrugtet tranebær. Hurtigt voksende og rigt bærende. Store, mørkerøde bær.
Vaccinium macrocarpon ‘Bergman’. Højt ydende sort med pæreformede, mellemstore, velsmagende bær. Modner i midten af bærsæsonen, og bærrene tåler at blive gemt et stykke tid. Blomster og bær hævet godt over jordover-fladen. Hybrid mellem sorterne ‘Early Black’ og ‘Searles’, 1961.
Vaccinium macrocarpum ‘Stevens’. Meget store, mørkerøde, runde til ovale bær, der er lidt flade i begge ender. Modner i midten af bærsæsonen. God holdbarhed. Nem at dyrke og den trives også godt på jorde med lavt indhold af organisk materiale. Kryds mellem sorterne ‘McFarlin’ og ‘Potter’, introduceret 1950. Sorten er meget populær blandt tranebærdyrkere i Wisconsin.
Vaccinium oxycoccus, almindelig tranebær. Ret udbredt i højmoser i en del af Skandinavien. Hvide blomster med rødlig ring ved frugtknuden og bagudrettede kronblade. Højrøde 8-12 mm store bær med højt indhold af C-vitamin. Stedsegrøn.
